Minder
Fællesskab
Unikt sammenhold

Gram Højskole er for dig, der lærer bedst, når hænderne er med. Dig, der bliver nysgerrig af at skabe, undersøge og fordybe dig. Dig, der har lyst til at udforske håndværk, natur og kreativitet – og samtidig lære mere om dig selv og de mennesker, du deler hverdagen med.

Her handler højskole ikke om karakterer eller præstationer. Det handler om at eksperimentere, fejle, lykkes og skabe noget, du kan være stolt af. Om lange dage i værkstederne, samtaler omkring spisebordet, aftener med musik og oplevelsen af, at kreativitet vokser, når man deler den med andre.

Gram Højskole er vi et lille fællesskab. Det betyder, at du ikke drukner i mængden. Vi lærer hinanden at kende, ser hinanden og tager ansvar for hinanden. Her er der plads til den enkelte, og omsorg er ikke noget, vi taler om – det er noget, vi gør. Når vi samles om måltiderne, arbejder side om side i værkstederne eller mødes omkring bålet, opstår et familiært fællesskab, hvor alle har en plads, og hvor det er naturligt at række en hånd ud, når nogen har brug for det. Det er en nærhed, vi kun kan skabe, fordi vi ikke er større.

Gram Højskole et sted, hvor håndværk bliver til dannelse, nysgerrighed bliver til fællesskab, og idéer bliver til virkelighed.

Et langt ophold på Gram Højskole giver dig tid. Tid til at fordybe dig i et håndværk. Tid til at opdage nye sider af dig selv. Og tid til at blive en del af et fællesskab, hvor alle bidrager med deres egne interesser, idéer og personligheder.

Du vælger et hovedværksted, hvor du arbejder intensivt med blandt andet keramik, tekstil, natur eller gastronomi. Samtidig sammensætter du dit eget forløb med små værkstedsfag, valgfag og fælles aktiviteter, der giver plads til både kreativ udfoldelse, bevægelse og nye færdigheder.

Undervisningen foregår ikke kun ved et bord. Den foregår i værkstederne, i køkkenhaven, omkring bålet, på ture ud i naturen og i de mange samtaler, der opstår undervejs. Vi tror på, at man lærer lige så meget af processen som af resultatet.

Gram Højskole er fællesskabet noget, vi bygger sammen. Som elev får du mulighed for at præge hverdagen, tage initiativ og være med til at udvikle kulturen på skolen. Fordi højskole først bliver til højskole, når vi skaber den sammen.

Har du kr. 7.750 kan du komme på Gram Højskole allerede NU!

Crew & Camp er et højskolefællesskab, hvor du får muligheden for at tjene penge til at tage på Højskole på ultra kort tid. 

Du kommer til at arbejde hos nogle af de lokale virksomheder i byen, og i fritiden vil du være en del af crewet, hvor I sammen skaber højskolestemningen. 

Dit arbejde ligge kan ligge i før eller efter dit ophold. Vi anbefaler vi klart FØR.

Vi taler med dig om dine erhvervserfaringer og planlægger dit arbejde herfra. Arbejdet kan som udgangspunkt bestå i at hjælpe gartneren på Gram Slot i slotsparken, hjælpe på grøntsagspakkeriet, luge løg i markerne eller med opvask og rengøring på højskolen. 

Du kommer til at bo sammen med dine øvrige Crew and Camp venner i en fælles sovesal, eller tre/firemandsværelser på skolen. Når du har fri kan du deltage i højskolen aktiviteter; det værende spisning, fællesaktiviteter eller socialt samvær om aftenen. 

Du skal betale kr. 7.750 for at komme på højskole. Det dækker husleje og kost i de 4 uger, hvor du arbejder og bor på højskolen. 

Er du nysgerrig på konceptet, og ønsker at høre mere? Eller har du spørgsmål til fag, værelser eller hverdagen? Så er du velkommen til at kontakte Gram Højskole på info@gramhojskole.dk eller ring til Sanne Brodersen på telefon 2036 9448. Sanne har ansvaret for vores lange kurser på højskolen.

På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.