På et 20 ugers ophold, er der 3 perioder af 6 uger. I hver af disse perioder er der to værksteder at vælge imellem. Et stort værksted med 11,5 timer om ugen, og et lille værksted med 6,5 timer om ugen. I det store værksted kan man vælge mellem Gastronomi, Keramik og Tekstil, og i det “lille værkstedsfag” vil der løbende udbydes forskellige fag som analogt fotografi, træhåndværk, strik, cyanotopi, tegning m. fl. Du har med andre ord mulighed for at erfare og dygtiggøre dig indenfor 6 forskellige værksteder på et 20 ugers ophold.*
Derudover vil der være et fællesfag vi kalder Meningsdanner – brug din stemme. Her vil både hånd og ånd komme i spil. Vi skal tænke regenerativt, reflektere over vores fælles liv, samt forholde os til samtidskunsten i et historisk perspektiv.
*Værkstederne der udbydes er afhængige af antal elever og periode