Sort sol

Sort sol og vadehavet (venteliste)

Andre kurser, som kunne have interesse


Træ-kunst

28. april – 4. maj 2024
Gram Højskole

Sønderjyllands historie

12. – 18. maj 2024
Vandring

Vandrekursus

26. maj – 1. juni 2024

Vilde Vinger over Vadehavet inkl. Sort Sol og andre store naturoplevelser.

Kom med på et livsbekræftende kursus, hvor der er fokus på Vadehavets og marskens unikke og spændende natur. Sammen vil vi opleve kæmpe fugleflokke og få åbnet op for en helt ny verden omhandlende fugletrækkenes enestående trækhistorier. Historier/videnskab man bliver klogere af!

I løbet af ugen stifter du bekendtskab med forskellige naturtyper, hvor fællesskab, spændende oplevelser, forundring, latter og godt fællesskab er omdrejningspunktet. Du vil bl.a. opleve Sort Sol som opstår, når tusindvis af stære ”danser” på aftenhimlen. Du vil se Marskens NordLys når vadefugle med deres flyvning blinker og lyser over Vadehavet samt gå ud på havets bund og indsamle muslinger og planter, som tilberedes til et velsmagende NaturGastro måltid. Mantraet for ugen er at opleve, forundres og beriges med livsbekræftende, spændende natur- og kulturoplevelser. Kort og godt et kursus med enestående oplevelser for alle naturelskere.

En uge med højskoleånd og andre goder
Vi mødes hver morgen til spændende morgensamlinger om den Sønderjyske kulturarv, Grundtvig og meget andet godt. På introduktionsaftenen mødes vi til samtalesalon og hygger os med sang og snakke. På højskolesangaftenen bliver du ført længere ind i højskolesangbogens historie og sange.

På og omkring Gram Højskole
På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå en tur i den smukke slotspark, tage en morgendukkert i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). I sommerhalvåret kan man desuden bade i Gram Friluftsbad mod en lille skilling.

Gram Slot
Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

Ekskursionen – Gram Lergrav eller Klæagergaard
Gram Lergrav: For 10 mio. år siden var en stor del af Sønderjylland dækket af hav. I Gram har vi i sommerhalvåret netop adgang til at udforske den del af historien i det gamle lergrav, hvor rester af havdyr er bevaret, fordi de blev dækket af lag på lag af fint ler. Hvis du er heldig, kan du finde snegle- og muslingeskaller, søpindsvin og hajtænder, som du må tage med hjem.

Vi slutter af med kaffe og kage på ved Gram Slot. 

Klæagergaard: Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

Generelt

På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdsvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

Vi slutter ugen af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet med fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

Husk at du selv skal medbringe:

  • Pas – da dele af programmet foregår i Vadehavet i Tyskland
  • Praktisk og vindtæt udetøj, evt. regntøj samt gummistøvler til brug på vandring i Vadehavet.
  • Sko du kan bruge indendørs
  • Badedragt/bukser og badesko
  • Et stort badehåndklæde (evt. badekåbe)
  • Stavgangsstænger hvis dette haves

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

Skema er vejledende med forbehold for ændringer.

Sort sol

Uge 11

10. – 16. marts 2024

Pris

Dobbeltværelse: 5000 kr.

Enkeltværelse: 6000 kr.

Dagelev: 4500 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Iver Gram

Kurset ledes af naturvejleder Iver Gram, skaberen af navnet Sort Sol, en af landets dygtigste naturvejledere og en underholdende og engageret naturformidler.

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.