• Papirkunst
  • Papirkunst
  • Papirkunst

    Papir

    En uge, hvor papiret danner rammerne for kunst, funktion og flow gennem leg og nysgerrighed overfor materialet.

    På dette kursus, dykker vi ned i papirets verden og udforsker dets mange potentialer gennem forskellige teknikker og processer. 

    Papiret som grundmateriale
    Vi skal lave vores eget papir af genbrugsmaterialer og rester. Her lærer du processen med at omdanne gammelt papir til noget nyt og brugbart. Du får mulighed for at opleve transformationen af gamle aviser, karton og andre papirprodukter til et nyt og smukt materiale. Med papiret som grundmateriale skal vi lege, eksperimentere og fodre vores nysgerrighed ved blandt andet at brodere, præge, folde og trykke. Vi skal arbejde med professionelle redskaber samt redskaber, som de fleste har i hjemmet, så når du lander derhjemme igen, kan du arbejde videre med håndværket.

    Mental trivsel og kreativitet
    Denne uge handler ikke kun om de fysiske produkter; det handler også om, hvordan vi kan styrke vores mentale velvære gennem håndarbejde og håndværk. Vi vil derfor dykke ned i, hvorfor det ikke kun er hyggeligt men også enormt meningsfuldt når hænderne arbejder og hvordan vi kan opnå en tilstand af flow.

    Vi slutter ugen af med en udstilling, hvor vi kan dykke ned i papirets kunst.

    På og omkring Gram Højskole

    På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå en tur i den smukke slotspark, tage en morgendukkert i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). 

    Gram Slot
    Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

    Ekskursionen – Gram Lergrav eller Klæagergaard
    Gram Lergrav: For 10 mio. år siden var en stor del af Sønderjylland dækket af hav. I Gram har vi i sommerhalvåret netop adgang til at udforske den del af historien i det gamle lergrav, hvor rester af havdyr er bevaret, fordi de blev dækket af lag på lag af fint ler. Hvis du er heldig, kan du finde snegle- og muslingeskaller, søpindsvin og hajtænder, som du må tage med hjem.

    Vi slutter af med kaffe og kage på ved Gram Slot. 

    Klæagergaard: Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

    Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
    Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

    Generelt

    På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdsvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

    Vi slutter ugen af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet med fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

    Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

    Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

    Skema er vejledende med forbehold for ændringer.

    Hatha Yoga

    Uge 24

    9. – 15. juni 2024

    Pris

    Dobbeltværelse: 5000 kr.

    Enkeltværelse: 6000 kr.

    Dagelev: 4500 kr.

    Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

    Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

    Karen med papirsbryster

    Karen Plesner

    Karen er uddannet inden for kommunikation, design og medier, og arbejder til dagligt som kommunikationsmedarbejder på et bibliotek. 

    Her er det især den visuelle kommunikation og mødet med andre mennesker, der bringer smilet frem.

    Udover jobbet som kommunikationsmedarbejder, arbejder hun som selvstændig, hvor hun afholder kreative workshops, hvor selve det at fordybe sig i et projekt er i fokus.

    Karen er meget optaget af begrebet ”craft psykolgy” og bruger det som et udgangspunkt i hendes tilgang til håndværket/håndarbejdet – og i hendes forståelse af hvad håndarbejdet kan og skal i et moderne liv.

    Karen har en nysgerrig, legende og undersøgende tilgang til livet, hvilket resulterer i mange projekter og mange forskellige håndværk. 

    Det er i det kreative rum, hvor hænderne skaber, at Karen har det allerbedst.Når hun åbner dørene til sit værksted, eksisterer begreber som fejl og regler ikke. Her er der frihed til at udforske og nå målet på ens egen unikke måde. Og gerne i fællesskab med andre.

    Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

    Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

    Kontakt

    © Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.