Musik på Tværs i maj 2022

Den 6.-8. maj

Workshop med Klaus Pinstrup

Musik på Tværs er et weekendkursus hvor vi arbejder med at spille os frem til det der forener os i interessen for at spille musik sammen. En arbejdsmetode der forener os på tværs af genrer, instrumenter, erfaring og alder. Det handler om at gøre sig fri i sit spil. Det sker ved, at vi lærer forskellige former for adfærd og opmærksomhed i sammenspillet at kende. Det kan være konkrete ting som at lave stemmer, improvisere, skabe variation i harmoni, klang og karakter. Ingen kan eller skal bidrage med det hele, men ved en fælles indsats kan man nå meget langt med denne arbejdsproces. Vi arbejder med udgangspunkt i et repertoire, som alle deltagerne kender. I arbejdet indgår forskellige typer musik, men ikke gennemkomponerede værker eller fastlagte arrangementer. Med en række musikalske eksperimenter og eksempler spiller vi os frem til det der gør, at musikken lykkes og går op i en højere enhed.

Prisen er 1.200,- kr. for weekendkurset inkl. undervisning, overnatning og måltider på Gram Højskole. Tilmelding kan ske ved henvendelse til højskolens kontor på: kontor@gramhojskole.dk eller tlf. nr. 2932 4557.

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.