Vores hverdag er fyldt med forunderlige ting – hvis ellers man får øje på det.
Malerikurset handler om hvordan man kan fremhæve det livlige, det stoflige, det farverige i selv de mest enkle motiver. Ligeledes bliver man introduceret til, hvordan man kan blive bedre til at arbejde med størrelsesforhold og formvariationer.
Man får mulighed for at fordybe sig i hvordan det enkle hverdagsmotiv kan udforskes, leges med og varieres på forskellig vis. At arbejde med hverdagens små registreringer kan være en åbning til eller øvelse i en bedre forståelse af det maleriske blik som en særlig opmærksomhed.
Man kan zoome ind på detaljen, arbejde med billedbeskæringer, digte videre på en form. Man kan måske blive overrasket og genfortryllet – Og ovenikøbet kan man eksperimentere med at få noget helt nyt frem på billedfladen.
Det handler om at lære at øjne og fokusere på det enkle og give det et liv, fortælling og betydning med farven og penselskriften. At male er også at få en forståelse af farven, på materialets betingelser. Det handler ikke nødvendigvis om at alting er planlagt på forhånd, men hvordan man kan nå frem til maleriske forskelle på billedefladen på flere måder.
På kurset får du mulighed for at opdage og hente mere viden om hvordan.
En uge med højskoleånd, fællesskab og hjemlighed
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen der kommer.
Der vil udover morgensamlinger være foredrag, samtalesaloner og sangaftenener, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.
Ugen sluttes af med en fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter kombineret med en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os.
Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.
Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.
Ekskursioner – Gram Slot og Vadehavet
Tirsdag formiddag drager vi i samlet flok til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning.
Onsdag er der en lidt længere fælles tur, hvor vi bliver hentet af en bus og kører til Vadehavscenteret. Vi skal have en spændende rundvisning, en smagsprøve af én af specialiteterne fra det Sønderjyske kaffebord og så er der mulighed for at komme ned og dypper tæerne i Vadehavet.
Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk
Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer
Pris
Dagelev: 4500 kr.
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.
Martha Kramær, f. 1974 er uddannet Master of
Fine Arts 2008 fra det Kgl. Danske Kunstakademi i
København.
Hun er aktivt udøvende samtidskunstner, undviser
og beskikket censor ved Det Kgl. Danske
Kunstakademis Billedkunstskolers censorkorps
frem til 2026.
Marthas arbejder indgår I flere private og offentlige
kunstsamlinger. Hun har udført
udsmykningsopgaver og har gennem årene
deltaget i større udstillingssammenhænge i
gallleriregi samt vist værker på flere forskellige
venues og kulturinstitutioner
Læs mere og se Marthas egne værker her: http://www.marthakramaer.dk/
Vi er et dynamisk og erfarent hold af højskolefolk, der laver højskole bygget på høj faglighed og ønsket om at skabe berigende møder mellem mennesker.
Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere.
© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.