Livskraft
– En vej til mental sundhed
Et kursus for alle, der elsker at tale om, hvad der skaber vores oplevelser, om det formløse, og om hvordan vi alle sammen er forbundne. Kurset bygger på De Tre Principper. Glæd dig til foredrag, oplæg og workshops med masser af spændende temaer, højskolesange, maleri og yoga.
Vi fordyber os i spændende temaer inden for De Tre Principper, og krydrer det med alt det bedste fra højskolen. Vi skal holde morgensamling, synge højskolesange, mødes om maden til fællesmåltiderne og tager på ture.
Kurset indeholder både faste programpunkter og forskellige workshops. Hver morgen er der morgengåtur og morgensamling. I workshop-modulerne vælger du mellem forskellige muligheder.
Vi håber, at alle med dette program kan sammensætte en uge, der både inspirerer og udfordrer. Du vælger løbende hvilke workshops, du ønsker at deltage i. På den måde har du muligheden for at gribe øjeblikket, lade dig inspirere og udnytte en eventuel ny indsigt i løbet af kurset.
Der kræves ingen forudsætninger for at kunne deltage på kurset.