Kreativ skrivning – Kroppen

På dette kursus skal vi undersøge forholdet mellem skrift og krop. At skrive kan være et meditativt rum, hvor vores tanker fokuseres, men kan det også forankre os i vores krop? Hvordan mærker og sanser vi vores egen og andres kroppe igennem skriften, og hvordan kan vi skrive, så det kan mærkes i kroppen? Kroppen kan være kropumulig, og sproget kan gøre nogle kroppe mere umulige end andre. Vi skal undersøge, hvordan vi kan åbne sproget for kropslig mangfoldighed og for sansningen af vores omgivelser, som vi kan takke vores krop for.

På dette skrivekursus øver du dig i at skærpe dit sprog, du får prøvet kræfter med forskellige udtryk, og du får udfordret din litterære stemme.

Din underviser introducerer til temaet og tilbyder forskellig inspiration og læsninger, der skal sætte gang i din egen skrift. Vi laver en lang række skriveøvelser, der pirrer din nysgerrighed, finpudser dit sprog og inspirerer dig til at forbedre din kreative skrivning. Men vi skal også læse hinandens tekster med udgangspunkt i en øvelse, vi kalder ’prima vista-tekstlæsning’, og den går i al sin enkelhed ud på at blive bedre til at analysere og fortolke den tekst, vi sidder med foran os:

  • Hvordan forstår du din holdkammerats tekst?
  • Hvad står der egentlig?
  • Hvilke forslag har du til, hvordan vedkommende kan arbejde videre med teksten?

Jo bedre du bliver til at læse andres tekster, jo bedre bliver du til at læse dig selv.

En uge med højskoleånd og andre goder

Vi mødes hver morgen til spændende morgensamlinger om den Sønderjyske kulturarv, Grundtvig og meget andet godt. På introduktionsaftenen mødes vi til samtalesalon og hygger os med sang og snakke. På højskolesangaftenen bliver du ført længere ind i højskolesangbogens historie og sange.

På og omkring Gram Højskole

På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå en tur i den smukke slotspark, tage en morgendukkert i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). I sommerhalvåret kan man desuden bade i Gram Friluftsbad mod en lille skilling.

Gram Slot

Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

Ekskursionen

Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdsvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

Vi slutter ugen af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet med fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

Skema er vejledende med forbehold for ændringer.

Uge 46

12. – 18. november

Pris

Dobbeltværelse: 5000 kr.

Enkeltværelse: 5500 kr.

Dagelev: 4500 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.