Jul

Julekursus

Julen på Gram Højskole er en varm og hjertelig højskoleoplevelse. Glæd dig til seks dage, hvor vi sammen taler om julens kerneværdier; herunder glæde, kærlighed, fred, håb og lys. I stilfærdighed og gennem hyggeligt samvær, gåture, lækre måltider og inspirerende oplæg undersøger vi, hvad vi godt kunne tænke os at forbinde julen med – og ikke hvad vi forventer at julen skal være.

Den sønderjyske kulturarv

Til morgensamlingerne vil du høre om den sønderjyske kulturarv. Du bliver klogere på en region i Danmark, der har gennemgået mangt og meget, og som har et helt særligt forhold til det at være dansk og den danske identitet. Du kommer også til at høre om de sønderjyske egnsretter – og til at smage dem både juleaften og første juledag.

I sangen synkroniseres vi

På Gram Højskole holder vi meget af at synge. Det siges nemlig, at vi i fællesskabet synkroniserer vores vejrtrækning og hjerterytme, når vi synger, og hjernen dermed frigiver lykkehormoner. Derfor er det også sangen samt temaerne vi mødes om ved en introducerende samtalesalon første aften.

I løbet af juledagene deltager du desuden i et sangforedrag ved forstander Gert Møller Jensen og præst Sidsel Keibel Blom, hvor vi undersøger hvorfor og om julesalmerne stadig er vedkommende i 2023.

Vi slutter kurset af med en koncert ved Kristan Bach, der vil synge sange fra egne udgivelser.

Værksteder

I løbet af ugen får du mulighed for at udfolde dig lige der, hvor du har lyst og interesse. I værkstedet At tænke med kunsten får du med udgangspunkt i enkelte kunstværk mulighed for at samtale og diskutere store temaer i livet. Billedkunstner, Lotte Lind, bruger nemlig kunsten som udgangspunkt i dette samtaleværksted, da kunsten ofte kan være med til sætte noget på spidsen og dermed skabe rum for , sjove diskussioner, debat og hjertelige samtaler.

Værkstedet Kreativitet og genbrug tilbyder dig en mulighed for at bruge dine hænder. Du kommer til at arbejde med forskellige genbrugsmaterialer og lære at skabe smukke kreationer ud af noget, som du har i dine gemmer derhjemme. Beklædningsdesigner og gartner, Jeppe Hellemann Worning, vil guide dig til at skabe fine værker.

Kristian Bach vil i værkstedet Sang! arbejde med dig omkring det at synge. Og hvad sangen bidrager med af gode kvaliteter i dit liv. Hvis holdet tillader det, vil der også her blive mulighed for at synge kor.

Historiens vingesus i Gram

Området og naturen omkring Gram Højskole er betagende og rig på historiske mindesmærker og mennesker. Vi går dagligt en tur i byen, der er bygget af de sten, som Grams gamle teglværk har leveret.

Vi besøger slottet og tilbringer en dag i de smukke rammer. Her hører du om, hvad der fik to mennesker til at købe et slot, der har stået tomt i 25 år. Og hvordan man opbygger et sønderjysk kulturfyrtårn samt et af Danmarks største økologiske landbrug.

På Gram Slot kommer vi også til at lave et fællesværksted i slotskælderen, hvor vi sammen lærer lidt om og laver nogen af julens godter og drikke.

Højskole er (livs)historier

Forstander, Gert Møller Jensen, vil bruge en aften, hvor du kommer til at høre to julefortællinger; en klassisker og en moderne. Du kommer også til at møde den lokale præst, Johannes Gjesing, der vil dele en livshistorie om et helt særligt juletræ, der kom til at betyde rigtig meget for byens folk.

Og så er der jo maden
Juleaften fremtryller vi et dejligt julebord bestående af klassiske danske juleretter (herunder sønderjyske). Der bliver også noget til vegetarerne og veganerne. Vi skal også smage på et sønderjysk julefrokostbord, og ellers nye Gram Højskole fantastiske køkken, der tænker bæredygtigt og lokalt.

Så velkommen til lysets fest. Der er rigtig meget nærvær, humor og fællesskab at glæde sig til.

Prisen inkluderer alle måltider, the, kaffe og mellemmåltider.

Gram højskole har et fitnesscenter, musiklokale samt værksteder til fri afbenyttelse og afslapning. Vi ligger tæt på indkøbsmuligheder, smuk skov, park og sø. Og hvis du er helt morgenfrisk, kan du låne en cykel og drøne afsted ud i marsklandskabet.

Skema er med forbehold for ændringer

Strik, snak og syng skema

Uge 51

21. -26. december 2023

Pris

Dobbeltværelse: 4000 kr.

Enkeltværelse: 5000 kr.

Dagelev: 3300 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.