• Hækling
  • Hækling

    Hækl en skråtaske

    Vi skal bruge en sjov og spændende uge på at hækle og montere en skråtaske, som kan indeholde det allervigtigste, f.eks. mobil og solbriller. Tasken har udvendigt integrerede lommer, snoet pyntebånd langs kanten og hæklet rem.

    Taskens midterste mønster er Mosaikhækling. Det er både sjovt og nemt, da der kun hækles med én farve af gangen.

    Vi tager udgangspunkt i den viste taske. Men du får stor mulighed for selv at sætte lige netop dit præg på din taske, ved at vælge måske andre farver, et andet mønster, en anden rem osv.

    Vi gennemgår alle de forskellige muligheder og vi bliver helt sikkert også inspireret af hinanden.

    Du vil blive guidet grundig igennem hele processen med hæklingen, monteringen og isyning af foer.

    Der vil være mulighed for at købe materialer til den viste taske til indkøbspris, eller tag det med du har derhjemme. Materialeliste vil blive tilsendt 14 dage får kursusstart.

    En uge med højskoleånd, fællesskab og hjemlighed
    Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen der kommer.

    Der vil udover morgensamlinger være foredrag, samtalesaloner og sangaftenener, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.

    Ugen sluttes af med en fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter kombineret med en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os.

    Gram Højskole
    Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.

    Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.

    Ekskursioner – Gram Slot
    Tirsdag drager vi i samlet flok til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning af slottets personale og ejere. Vi sørger for at I bliver mætte i både historisk og bogstavelig forstand, da rundvisningen slutter med kaffe og kage.

    Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
    Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.

    Du er altid velkommen til at kontakte os
    Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

    Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 7 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb. 

    Uge 21

    19. – 23. maj 2025

    Pris
    Dobbeltværelse: 5000 kr.
    Enkeltværelse: 6000 kr.
    Dagelev: 4500 kr.

    Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

    Hækling Irene Jensen

    Irene Jensen

    Irenes store passion er alt der har med tekstil at gøre. Hun strikker, hækler, syer og broderer.

    Irene var deltager i den første ”Den store strikkedyst” på TVSyd. Hun har afholdt workshops, foredrag og underviser i både strik og hækling.

    Irene er uddannet Teknisk Design.

    På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.

    Kontakt

    © Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.