Fremtidens mad

Et kursus med mad, bæredygtighed og god smag

Hvordan forandrer maden på vores tallerkener sig i fremtiden?

På Gram Højskole er vi utrolig begejstrerede over, at kursister på højskolen i foråret 2022 har kunnet give deres bud på, hvordan vi vil og bør spise i 2030, som input til Fødevareministeriets bog ”Madlandskab 2030”. Opskrifterne bygger på vores fælles håb for fremtiden, hvilket inkluderer mere omtanke bag maden, mere bæredygtighed og mere økologi. Se mere på https://madlandskab.dk/opskrifter/

Fremtidens mad er en diskussion, der er relevant for alle, og derfor inviterer vi nu indenfor til en hel uge med fokus på fremtidens tallerken med anvendelse af lokale og årstidens råvarer, grønsagerne som MVP på tallerkenen, minimering af madspild – og den gode smag!

Vi skal arbejde med gamle teknikker som fermentering og surdej på kurset. Det er sundt, det giver nyt liv til trætte grøntsager i køleskabet, og det giver helt nye smagsnuancer til de grøntsager vi kender. Det er en proces, hvor man kan eksperimentere og udvikle sine smagsløg, mens man ser maden forandre sig på køkkenbordet over tid.

Vi skal ud og sanke som en vigtig del af kurset. I skovens skygge eller ude ved kysten med vand til knæene oplever man, hvor maden i naturen kommer fra og bliver mere opmærksom på de naturlige sæsoner. De fleste har set blæretangen ligge på stranden, og det giver en lidt anden tanke på, hvad vi betragter som mad – i fremtiden skal vi i højere grad bruge de ting, der naturligt findes og kan dyrkes i Danmark. Og så smager det bare en tand bedre, når man selv har været ude og finde det.

Samtidig skal madlavning være sjovt og nemt og ikke altid foregå på formel, så på kurset arbejder vi også med, at vi får styrket vores intuitionen i køkkenet.

Udviklingen af køkkenintuition er gennemgående på kurset. Du vil kunne tage opskrifterne med hjem til dit eget køkken, eksperimentere videre og gøre dem til dine helt egne. Og fremfor alt håber vi, at du vil få det sjovt med at lave opskrifterne, eksperimentere og finde frem til netop din egen variation over f.eks. ”Bønner over Gudhjem”.

God madlyst fra Gram Højskole!

Skema 

Med forbehold for rettelser

Uge 37

11. til 17. september 2022

Pris:

5000 kr. for dobbeltværelse

5500 kr. for enkeltværelse

Følg to ugekurser i efteråret for 6000 kr. 

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.