Film dit liv

Alle har en interessant historie at fortælle, når bare indfaldsvinklen er original.

Så er du nysgerrig på hvordan dit livs film kan se ud – så hop med på kurset. Det bliver både sjovt og lærerigt og du bliver helt sikkert introduceret til noget, du ikke vidste, du kunne.

Du kommer til at lave din egen livsfortælling ved hjælp af din mobil og en masse materialer fra det kreative værksted.

Du bliver guidet hele vejen fra at finde frem til netop din historie, udvikle karaktererne, designe scenografien, stå for optagelserne  og sætte både lyd og musik til det hele.

Undervisningen bliver en blanding af fælles oplæg, individuelle øvelser, holdarbejde i grupper á to og selvfølgelig fælles visning af de færdige film med både rød løber og popcorn. Den premiere vil din familie og medkursister helt sikkert gerne med til.

En uge med højskoleånd og andre goder
Vi mødes hver morgen til spændende morgensamlinger om den Sønderjyske kulturarv, Grundtvig og meget andet godt. På introduktionsaftenen mødes vi til samtalesalon og hygger os med sang og snakke. På højskolesangaftenen bliver du ført længere ind i højskolesangbogens historie og sange.

På og omkring Gram Højskole
På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå i tur i den smukke slotspark, tage en morgendukket i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). I sommerhalvåret kan man desuden bade i Gram Friluftsbad mod en lille skilling.

Gram Slot
Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

Gram Lergrav
For 10 mio. år siden var en stor del af Sønderjylland dækket af hav. I Gram har vi i sommerhalvåret netop adgang til at udforske den del af historien i det gamle lergrav, hvor rester af havdyr er bevaret, fordi de blev dækket af lag på lag af fint ler. Hvis du er heldig, kan du finde snegle- og muslingeskaller, søpindsvin og hajtænder, som du må tage med hjem.

Ekskursionen
Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

Vi slutter ugen med af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet ned fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til 
info@gramhojskole.dk

Uge 31

30. juli – 5. august 2023

Pris

Dobbeltværelse: 5000 kr.

Enkeltværelse: 5500 kr.

Dagelev: 4500 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Tina Klemmensen

Tina er animator og designer af uddannelse. Hun har over 25 års erfaring med undervisning og workshops i animation  og design. Hun har undervist et hav af højskolekursister i alle aldre. Hun formår at skabe både begejstring og rum til fordybelse og du bliver helt sikkert introduceret til noget, du ikke vidste, du kunne.

Så har du bare den mindste smule nysgerrighed på hvordan dit livs film kan se ud – så hop med ombord. Det bliver både sjovt og lærerigt.

Vi er et dynamisk og erfarent hold af højskolefolk, der laver højskole bygget på høj faglighed og ønsket om at skabe berigende møder mellem mennesker.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.