Grafiske udtryk

For dig der har lyst til at eksperimentere med grafik på et kunstnerisk kursus.

Du bliver introduceret til grundlæggende teknikker i forskellige grafiske discipliner som  fx. linoleumsnit og monotypi, som kan oversættes med enkelttryk.

Vi undersøger sammen det potentiale, det ligger i det uventede i arbejdet med den grafiske plade, således at det skabende arbejde kan blive en spændende dialog mellem pladen og skaberen.

Du lærer at komponere et motiv og vi tager udgangspunkt i naturens billedverden. Udover det, lærer du om forskellige papirtyper og trykkemetoder og vi fordyber os i detaljen.

Er det første gang du skal have fingrene i tryksværten, får du mulighed for at lære de forskellige processer at kende, men er du mere erfaren kan vi kaste os over flerfarvet tryk og eksperimentere med flere teknikker i ét tryk. Undervisningen fokuserer på at alle kan få noget ud af det.

Har du lyst til skabe i fællesskab med andre, har du viljen til at fordybe dig og blive inspireret, så er dette kursus for dig.

Vi nørder på højtryk og ugen vil slutte af med en udstilling af det grafiske arbejde og evaluerer sammen de spændende resultater.

En uge med højskoleånd og andre goder
Vi mødes hver morgen til spændende morgensamlinger om den Sønderjyske kulturarv, Grundtvig og meget andet godt. På introduktionsaftenen mødes vi til samtalesalon og hygger os med sang og snakke. På højskolesangaftenen bliver du ført længere ind i højskolesangbogens historie og sange.

På og omkring Gram Højskole
På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå i tur i den smukke slotspark, tage en morgendukket i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). I sommerhalvåret kan man desuden bade i Gram Friluftsbad mod en lille skilling.

Gram Slot
Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

Ekskursionen
Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

Vi slutter ugen med af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet ned fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.


Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til 
info@gramhojskole.dk

Skema er vejledende med forbehold for ændringer.

Grafisk udtryk skema

Uge 27

2.-8. juli 2023

Pris

Dobbeltværelse: 5000 kr.

Enkeltværelse: 5500 kr.

Dagelev: 4500 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Lotte Lind

Lotte er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder idag som selvstændig kunstner. Lottes kunstneriske arbejde består af at undersøge politiske og eksistentielle emner gennem forskellige medier.  Lottes specialer er analogt fotografi, grafik og skulptur.

Lotte brænder for den eksperimenterende proces i balance mellem håndværket og konceptuel idéudvikling. Hendes arbejde lægger stor vægt på fordybelse og omsorg for vores verden med bæredygtighed for øje  –  både socialt og globalt.

Vi er et dynamisk og erfarent hold af højskolefolk, der laver højskole bygget på høj faglighed og ønsket om at skabe berigende møder mellem mennesker.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.