• Syning Kort Kursus på Gram Højskole
  • Gram Højskole Syning
  • Gram Højskole Syning

Syning

Dette kursus er for dig, som gerne vil raffinere og videreudvikle dit sy-håndværk. Gennem ugen arbejder du med dit eget projekt og får mulighed for at skabe et færdigt stykke tøj, der passer præcis til dine egne idéer og behov.

Indhold
I løbet af kurset vil du lære grundlæggende syteknikker, som styrker dine færdigheder og gør dig i stand til at arbejde præcist og kreativt. Vi arbejder også med mønsterkonstruktion, så du kan tilpasse eller skabe dit eget design fra bunden.

Du vælger selv projektets retning:

  • Sy en beklædningsdel fra et færdigt snitmønster, som du selv medbringer, og få individuel vejledning til at tilpasse det til dine mål.
  • Design og sy et unikt stykke tøj baseret på dine egne mål og præferencer.
  • Giv nyt liv til et eksisterende stykke tøj fra din garderobe eller fra genbrug, med fokus på en bæredygtig tilgang.

Materialer og Udstyr (vigtigt!)
Medbring din egen velfungerende symaskine.

Ud over symaskine skal du medbringe: Snitmønster eller beklædningsdel, stof til dit projekt, stiftblyant, viskelæder, linealer, målebånd, papirsaks, sytråd, stofkridt, knappenåle og en skarp stofsaks.

Mønsterpapir og prøvestof kan købes af skolen til rimelige priser, men du er også velkommen til at tage dit eget med.

Forventet resultat
Når kurset slutter, kan du tage et færdigt stykke tøj med hjem, som du selv har syet og tilpasset – enten som et nyt, unikt design eller som en opfrisket garderobefavorit.

En uge med højskoleånd, fællesskab og hjemlighed
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen der kommer.

Der vil udover morgensamlinger være foredrag, samtalesaloner og sangaftenener, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.

Ugen sluttes af med en fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter kombineret med en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os.

Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.

Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.

Ekskursioner – Gram Slot og Vadehavet
Tirsdag formiddag drager vi i samlet flok til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning.

Onsdag er der en lidt længere fælles tur, hvor vi bliver hentet af en bus og kører til Vadehavscenteret. Vi skal have en spændende rundvisning, en smagsprøve af én af specialiteterne fra det Sønderjyske kaffebord og så er der mulighed for at komme ned og dypper tæerne i Vadehavet.

Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.

Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 14 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb. 

Uge 5

26. januar – 1. februar 2025

Pris
Dobbeltværelse: 5300 kr.
Enkeltværelse: 6300 kr.
Dagelev: 4500 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Karoline Elsig

Ulla Madsen

Karoline Elsig er uddannet beklædningsdesigner fra Designskolen Kolding og har derudover en kandidat i bæredygtigt design.

Hendes arbejde med tekstil og mode er præget af en bæredygtig tilgang og har tidligere arbejdet med projekter der indvolverer tilgange som zero-waste, upcycling af resttekstiler m.m.

www.karolineelsig.com

Vi er et dynamisk og erfarent hold af højskolefolk, der laver højskole bygget på høj faglighed og ønsket om at skabe berigende møder mellem mennesker.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.