TRE VÆRKER

Tre værker du bør kende

Verden er fyldt med kunstneriske mesterværker – fra film og litteratur til arkitektur, musik og billedkunst. Men hvilke værker bør man kende?

På dette højskolekursus præsenterer en engageret oplægsholder tre værker indenfor førnævnte genrer, som de mener, alle bør stifte bekendtskab med. Vi bliver klogere på værkernes betydning – historisk, kulturelt og menneskeligt.

Efter hvert oplæg åbner vi for fælles refleksion og diskussion i plenum og på små walk and talks, hvor vi udfordrer hinandens perspektiver og deler, hvad værkerne vækker i os.

Kurset er for alle, der er nysgerrige på kulturens kraft. Uanset om du leder efter inspiration, fordybelse eller bare et skub til at se og lytte med nye øjne og ører, vil du gå hjem med ny viden og stof til eftertanke.

Fem dage med højskoleånd og fællesskab
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen, der kommer.

Der vil udover morgensamlinger være foredrag, samtalesaloner og fællessang, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.

Torsdag aften holder vi en en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os. Ugen sluttes af med en fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter.

Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.

Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.

Ekskursioner
Tirsdag formiddag går vi i samlet flok gennem Gram by til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning og hører om, hvad der får et gævt jysk par til at opstarte Danmarks største økologiske landbrug.

Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.

Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 7 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb.

Uge 50

7. – 11. december 2026

Pris
Dobbeltværelse: 5000 kr.
Enkeltværelse: 6000 kr.
Dagelev: 4300 kr.

Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Foredragsholdere

Udmeldes senere

På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.