TRE VÆRKER

Tre værker du bør kende

Verden er fyldt med kunstneriske mesterværker – fra film og litteratur til arkitektur, musik og billedkunst. Men hvilke værker bør man kende?

På dette højskolekursus præsenterer en engageret oplægsholder tre værker indenfor førnævnte genrer, som de mener, alle bør stifte bekendtskab med. Vi bliver klogere på værkernes betydning – historisk, kulturelt og menneskeligt.

Efter hvert oplæg åbner vi for fælles refleksion og diskussion i plenum og på små walk and talks, hvor vi udfordrer hinandens perspektiver og deler, hvad værkerne vækker i os.

Kurset er for alle, der er nysgerrige på kulturens kraft. Uanset om du leder efter inspiration, fordybelse eller bare et skub til at se og lytte med nye øjne og ører, vil du gå hjem med ny viden og stof til eftertanke.

Detaljeret program

Søndag

Eftermiddag
Indkvartering og velkomst

Aften
Samtalesalon – lær lidt hinanden at kende

Mandag

Formiddag
Tre kunstværker, du bør kende
Peter S. Meyer, mag.art. i kunsthistorie, ekstern lektor, Københavns Universitet, og fhv. museumsdirektør

Eftermiddag
Tre film, du bør se
Mathias Korsgaard, lektor i film- og medievidenskab, Aarhus Universitet

Aften
Fællesforedrag med de øvrige kursister

Tirsdag

Formiddag
Fællesforedrag for kursisterne om Gram Slot og udflugt til Gram Slot. 
Ved Slotsfrue, ejer af Gram Slot og Forfatter Sanne Brodersen

Eftermiddag
Tre musikværker, du bør lytte til
Ved Leif V.S. Balthzersen, mag.art. i musikvidenskab og tidl. musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester

Aften
Højskolesangaften med fokus på sangene om og fra Sønderjylland

Onsdag

Tre teaterinstruktører, du bør kende
Gert Møller Jensen, Dramaturg og Antropolog, tidligere forstander på Gram Højskole

Torsdag

Formiddag
Tre bøger, du bør læse
Jacob Buris Andersen, Mag. art. i Litteraturhistorie og forstander på Gram Højskole

Eftermiddag
Tre ting om Sønderjylland, du bør vide (ekskursion)
Gert Møller Jensen, Dramaturg og Antropolog, tidligere forstander på Gram Højskole

Fredag

Formiddag
Tre højskolesangskrivere du bør kende
Gert Møller Jensen, Dramaturg og Antropolog, tidligere forstander på Gram Højskole

Eftermiddag
Forberedelse til fernisering

En uge med højskoleånd, fællesskab og hjemlighed
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen der kommer.

Der vil udover morgensamlinger være foredrag, samtalesaloner og sangaftenener, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.

Ugen sluttes af med en fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter kombineret med en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os.

Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.

Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.

Ekskursioner
Tirsdag formiddag går vi i samlet flok til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning.

Onsdag er der en lidt længere fælles tur, hvor vi får et indblik i områdets historie og natur. I Gram ligger verden nemlig lige foran vores fødder. Vi skal ud og opleve Sønderjylland i og omkring Gram. Men vi skal også se noget af det nutidige, aktive og levende Sønderjylland. Vi besøger blandt andet Gram slots økologiske skovlandbrug, hvor vi snakker med slottets køer, hilser på skovmyrerne, der i tæt samarbejde med Gram Slots medarbejdere sørger for, at frugterne i frugtplantagen er smukke og sunde, når de kommer i butikkerne….og meget meget mere

Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.

Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 14 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb. 

Uge 30

19. – 25. juli 2026

Pris
Dobbeltværelse: 5300 kr.
Enkeltværelse: 6300 kr.
Dagelev: 4500 kr.

Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Foredrag

Kurset består af en lang række foredragsholdere. Program undervejs. Ugens tovholder er forstander Jacob Buris Andersen

På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.