Sønderjyllands mad og natur

Vandreture i Sønderjyllands smukke natur, cykelture, fiskeri i Gram å, og mad over bål på en af skolen grønne dejlige område nede ved shelterne. Mad har været et samlingspunkt for mennesker i MANGE år, og det kommer det også til at være i denne uge.

Dette er et kursus, hvor du kommer ud i og tæt på den særegne sønderjyske natur. Og selvfølgelig sætter også den kulturelle- og naturhistoriske kikkert for øjnene, så naturoplevelserne sættes ind i en større sammenhæng.

Indhold

Mad over bål – naturens spisekammer

Sammen tager vi rundt i den smukke sønderjyske natur. Højskolelærer Nanna Hvidtved tager dig og holdet med på en tur rundt i Grams varme og grønne omgivelser. I samler naturens råvarer og er selv med til at tilberede en af aftenens måltider – selvfølgelig lavet over bål eller med trangia-sættet.

I skolens undervisningskøkken får du fingrene i sønderjyske egnsretter og et mini sønderjysk kaffebord. Da det er en vigtig del den sønderjyske historie. 

Oplev naturen

Vi tager på tur i naturen omkring Gram – både på cykel, gå-ben og på vandet. Vi tager ud og fisker, hvor vi vil fange en havørred eller to – eller måske vi bare for trænet vores tålmodighed. Vi skal en tur til østkysten, hvor vi kigger på krapper, muslinger og kystens grønne fund, det ligger lidt udenfor Aabenraa i et skønt grønt område, hvor at naturen stråler med alt det den har. Her finder vi en masse spænede strandplanter, som vi skal have i fingere – og så skal vi selvfølgelig smage på dem.

Ude i den skønne grønne natur i Gram vil vi tage på en cykeltur, hvor der vil være mulighed for at se Gram slots pluk selv økologiske mark. Hvorefter vi fortsætter cykelturen ned mod en dejlig oase, hvor vi holder kaffe pause imens man kan suge den gode energi til sig.

Det bliver en aktiv uge fyldt med natur, mad og fortællinger.

En uge med højskoleånd og andre goder
Vi mødes hver morgen til spændende morgensamlinger om den Sønderjyske kulturarv, Grundtvig og meget andet godt. På introduktionsaftenen mødes vi til samtalesalon og hygger os med sang og snakke. På højskolesangaftenen bliver du ført længere ind i højskolesangbogens historie og sange.

På og omkring Gram Højskole
På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå i tur i den smukke slotspark, tage en morgendukket i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). I sommerhalvåret kan man desuden bade i Gram Friluftsbad mod en lille skilling.

Gram Slot
Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

Gram Lergrav
For 10 mio. år siden var en stor del af Sønderjylland dækket af hav. I Gram har vi i sommerhalvåret netop adgang til at udforske den del af historien i det gamle lergrav, hvor rester af havdyr er bevaret, fordi de blev dækket af lag på lag af fint ler. Hvis du er heldig, kan du finde snegle- og muslingeskaller, søpindsvin og hajtænder, som du må tage med hjem.

Ekskursionen
Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

Vi slutter ugen med af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet ned fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til 
info@gramhojskole.dk

Uge 24

11. juni – 17. juni 2023

Pris

Dobbeltværelse: 5000 kr.

Enkeltværelse: 5500 kr.

Dagelev: 4500 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Nanna Hvidtved

Nanna Hvidtved, Kok og naturelsker. Nanna arbejder til daglig på højskolen som underviser på linjefaget Naturkraft.

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.