Drømmer du om at mestre strikkens mest stemningsfulde teknikker og skabe dine egne unikke mønstre? På dette kursus dykker vi ned i flerfarvestrik og intarsia – to teknikker, der åbner døren til et univers af farver, former og personligt udtryk.
Ugen igennem arbejder vi med små, inspirerende strikkeprøver, der giver dig et solidt greb om de to teknikker. Du lærer både gennem bundne øvelser, hvor vi trin for trin gennemgår teknikkerne, og gennem frie, kreative opgaver, hvor du får plads til fordybelse og til at udvikle dit eget udtryk.
Vi leger med vikleprøver og farvesammensætninger, og du får indsigt i designæstetik, mens du eksperimenterer dig frem til din helt egen visuelle stil. Undervejs besøger vi den lokale strikkedesigner Marianne Østergaard, som deler sin strikkerejse med os og åbner dørene til sin butik – en tur fyldt med både faglig inspiration og ægte strikkeglæde.
Mod slutningen af ugen arbejder du med en selvstændig designopgave, hvor du udvikler dit eget motiv i enten flerfarvestrik eller intarsia. Her får du mulighed for at sætte dit personlige præg og lade dine nye færdigheder komme til live.
På kurset taler vi også om strikkekultur, håndværkets rolle i vores hverdag og den spirende interesse for craft-psykologi– hvorfor det gør os godt at skabe med hænderne. Begge teknikker egner sig desuden perfekt til restegarnsprojekter og understøtter højskolens fokus på bæredygtighed og langsom skaberglæde.
Kurset er for dig, der vil:
Kom og vær med til en uge, hvor farverne, fællesskabet og fordybelsen får lov at fylde. Strikkepinde, nysgerrighed og lyst til at skabe er alt, du behøver!
Fem dage med højskoleånd, fællesskab og hjemlighed
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen der kommer.
Der vil udover morgensamlinger være foredrag, samtalesaloner og fællessang, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.
Torsdag aften holder vi en en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os. Ugen sluttes af med en fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter.
Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.
Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.
Ekskursioner
Onsdag formiddag går vi i samlet flok til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning. Onsdag er der en lidt længere fælles tur, hvor vi får et indblik i områdets historie og natur.
Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk
Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 7 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb.
Pris
Dobbeltværelse: 5000 kr.
Enkeltværelse: 6000 kr.
Dagelev: 4500 kr.
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.
På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.
© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.