Strik, snak og syng – Kreativt strikkekursus for kvinder og mænd
Kreativt strikkekursus for kvinder og mænd, der gerne står på pinde for deres strikketøj. Få nye idéer til din kreative strikkeåre på et kursus, hvor strik, snak og sang er i fokus. Der bliver tid til at fordybe sig i det gamle håndværk – at strikke, men også tid til at lære nyt, lære nye strikkeentusiaster at kende. Som en naturlig del af kurset vil der være god plads til snak og sang. Snak fordi strikketøjet ejer evnen til at gøre snakken mellem mennesker dybere og sang fordi den løfter os op på glædens vinger.
Detaljeret program for ugen kommer senest 1. januar 2024. Men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.