• Pileflet
  • Pileflet
  • Pileflet
  • Pileflet

    Pileflet

    Drømmer du om, at flette skønne kurve i pil?

    Pil er et skønt materiale at arbejde i. Med dine hænder og få stykker værktøj, skaber du skønne produkter i et bæredygtigt økologisk materiale, som holder i mange år.

    Pilen er et levende materiale, du vil erfare at pilen kan tvinges til en vis grænse, men langt hen af vejen må du følge pilen. Du kan ikke arbejde for hurtigt, fibrene skal have tid til at følge med. Det giver dig tid til og mulighed for fordybelse. I løbet af kurset, kommer enkelte små teoretiske oplæg om pil og anvendelighed. Sideløbende med arbejdsprocessen kan vi tale om arbejdsstilling, hensyn til egen krop og brugen af redskaber.

    På kurset når du som minimum at flette 2 kurve.

    Vi starter med at flette en kurv i teknikken zarzo flet. Kurven har et smukt grafisk mønster, teknikken er let tilgængelig, du får mulighed for, at få en fornemmelse af pilen som materiale og opnår hurtigt et flot resultat.

    Zarzo flet, stammer sandsynligvis fra Asturien i det nordlige Spanien og er videreudviklet af den danske kurvefletter Ulla Misser.

    Den næste kurve du fletter er en rund/oval kurv på træ eller pilebund i eget design. I løbet af ugen er der tid til, at lade inspirationen blomstre, så du kan danne dig en forestilling om kurven, du vil flette, størrelse, form og valg af teknik m.v.

    Du vil arbejde med forskellige teknikker fra traditionelt kurveflet og høre fagudtryk som krydsbund, stager, kimning, sideflet af forskellig slags, fransk sideflet, engelsk sideflet, lærredsflet m.v. Hvilke teknikker og hvilken pil du vælger har betydning for kurvens udtryk og kurven bliver således helt din egen.

    Jeg håber at ugen for dig, vil være inspirerende og lærerig, at du via processen vil føle dig beriget og positivt udfordret. At ugens øvrige input, vil spille sammen med værkstedsundervisningen og samlet bidrage til en god oplevelse.

    Medbring:

    • En skarp kniv(evt. urtekniv)
    • En skarp rosensaks
    • Et lod/sten på min 1 kg

    Materiale pris 150-500 kr.

    En uge med højskoleånd og andre goder
    Vi mødes hver morgen til spændende morgensamlinger om den Sønderjyske kulturarv, Grundtvig og meget andet godt. På introduktionsaftenen mødes vi til samtalesalon og hygger os med sang og snakke. På højskolesangaftenen bliver du ført længere ind i højskolesangbogens historie og sange.

    På og omkring Gram Højskole
    På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå i tur i den smukke slotspark, tage en morgendukket i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). I sommerhalvåret kan man desuden bade i Gram Friluftsbad mod en lille skilling.

    Gram Slot
    Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

    Ekskursionen – Gram Lergrav eller Klæagergaard
    Gram Lergrav: For 10 mio. år siden var en stor del af Sønderjylland dækket af hav. I Gram har vi i sommerhalvåret netop adgang til at udforske den del af historien i det gamle lergrav, hvor rester af havdyr er bevaret, fordi de blev dækket af lag på lag af fint ler. Hvis du er heldig, kan du finde snegle- og muslingeskaller, søpindsvin og hajtænder, som du må tage med hjem.

    Vi slutter af med kaffe og kage på ved Gram Slot. 

    Klæagergaard: Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

    Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
    Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

    Generelt

    På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdsvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

    Vi slutter ugen af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet med fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

    Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.


    Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til 
    info@gramhojskole.dk

    Pileflet skema

    Uge 17

    21. – 27. april 2024

    Pris

    Dobbeltværelse: 5000 kr.

    Enkeltværelse: 6000 kr.

    Dagelev: 4500 kr.

    Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

    Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

    Mette Lindström

    Pil er et fantastisk inspirerende materiale at arbejde med. Med hænderne og få stykker værktøj, skabes et smukt og brugbart produkt.

    Jeg har altid arbejdet kreativt med mine hænder. Mit første pile kursus for 6 år siden, har ført mig fra småt julepynt til kæmpekurve. Jeg sælger fra min carport og på markeder, jeg har lært fra mig på egne kurser og lærer selv nyt på andres og via gode flettebøger.

    Jeg køber pil, men høster også selv og ynder at inddrage andre fletbare materialer siv og bark. Det næste bliver måske gummi, kobbertråd eller plast, jo mere jeg dykker ned i flette universet, jo mere interessant og alsidigt bliver det.

    Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

    Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

    Kontakt

    © Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.