Livshistorier
– Skriv dit liv

Alle har brug for at forstå, hvad de kommer af og hvad der har været med til at danne dem som menneske. På dette kursus sætter vi bakspejlet op, og ser bagud og ind i skatkammeret af familiefortællinger, erindringer og anekdoter. Skriver dem ned og får på den måde flettet dem ind i en fortælling, der kan komme andre end dig selv til gode. Og hvem ved, måske er din fortælling egnet til at blive udgivet som bog?

Indhold

På kurset får du hjælp til at komme i gang med at skrive din livshistorie ned. Du bliver også introduceret i skriveteknikker, så din livshistorie bliver spændende og vedkommende læsning for andre end dig selv. Og du får redskaber til at hente erindringer frem, som du måske troede, du havde glemt. Du får også tips og idéer til, hvordan du kan få din livshistorie ud til flere end blot din familie, enten som selvudgiver eller måske gennem et forlag.

Kurset er ikke et kursus i slægtsforskning, men har du beskæftiget dig med din slægts historie, kan det være en god idé at tage udgangspunkt i det. Måske har du skrevet dagbøger, har gemt familiens festsange eller breve du har modtaget. Alt sammen er materiale, du med fordel kan dykke ned i inden kurset eller tage det med. 

Vi skal naturligvis også beskæftige os med andet end det at skrive, for kurset bliver krydret med foredrag, andres livsfortællinger og ture ud af huset, hvor det er den store sønderjyske fortælling, der er er på plakaten.

Detaljeret program for ugen kommer senest 1. januar 2024. Men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Telefon: 2932 4557
Mail: info@gramhojskole.dk

Uge 6

4. januar til 10. februar 2024

Pris

Dobbeltværelse: 5000 kr.

Enkeltværelse: 5500 kr.

Dagelev; 4500 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Undervisere

Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og foredragsholder. Efter mange år som freelancejournalist videreuddannede hun sig i 2011-13 til cand. public i kulturhistorisk formidling og har udgivet en række bøger om landboliv, barndomshistorie og kvindehistorie. Kort sagt beskæftiger Helle Juhl sig med menneskeskæbner i historiens malstrøm og levendegør i sine bøger og foredrag livsvilkår og normer fra et Danmark af i går.

Sanne Brodersen er cand. Mag i Litteraturvidenskab og kulturformidling. Har tidligere undervist i ’Livshistorier’ på Gram Højskole. Bor og arbejder på Gram Slot, som hun sammen med sin mand købte i 2007. Stedet drives dels som kulturelt fyrtårn i Sønderjylland, dels som et af Danmarks største økologiske landbrug

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.