Grænselandets fortællinger fra historiske slagmarker til nutiden og storslået natur.
Oplev Sønderjyllands unikke historie, natur og kultur – et grænseland præget af krig, genforening og stærke fællesskaber. Vi dykker ned i områdets dramatiske fortællinger om tab, kamp og bevarelse af dansk identitet, hvor mennesker og sted går hånd i hånd. Og så møder vi også den særegne natur.
Ugen byder på spændende oplæg med viden og fokus på Sønderjylland. Vi tager på udflugter og får både naturoplevelser, historisk og kunstnerisk indsigt – Vadehav, marsken, det sønderjyske kaffebord – og vi kigger ind i de lokale nulevede liv i Gram med en spændende byvandring, hvor vi skal møde levende mennesker og høre om deres liv og levned.
Og noget vil foregå på sønderjysk! Mojn!
Eftermiddag
Introduktion til Sønderjylland og ugens program. Vi synger sange fra højskolesangbogen med særlig betydning for Sønderjylland.
Aften
Udflugt til Hygum, hvor en af Sønderjyllands største kirker ligger. Den har betydet meget i reformationshistorien, da reformationen kom til Tørning Len i 1528.
Vi skal høre om baggrunden for peststenen- en mindesten for alle borgerne, der døde af pesten i 1659.
Fæsted guldet blev fundet ca. 2 km fra Hygum og også til dette fund knytter sig mange fortællinger.
Vi skal høre rigtig mange historier også om, hvorfor man siden Genforeningen stadig holder afstemningsfest i Hygum.
Vi afslutter med kaffe hos Peter Fredslund på den gamle hyggelige Herredsfogedgård fra 1786. Her skal vi både høre om og mærke livet i det sønderjyske.
Formiddag
Det levende møde med Gram – en Byvandring
Eftermiddag
Afgang til Ballum Enge og oplev fortælling på Klægagergaard – Den gamle Digegreves gaard og Sønderjysk Kaffebord.
Vestkystens digter Jens Rosendal boede det meste af sit liv i Ballum ved Vadehavet. Vi besøger byen og engene sammen med en naturvejleder, der også fortæller om Sort sol.
Derefter får vi kaffen på Den gamle Digegreves gaard med Sønderjysk kaffebord og fortællinger om traditioner i Sønderjylland og synger nogle af Jens Rosendals sange.
Aften
Åbent værksted
Formiddag
Grundtvig i nye klæder. Vi synger nogle af Grundtvigs sange i ny musikalsk Klædedragt
Eftermiddag
Udflugt i det sønderjyske med de resterende kursister
Aften
Sangaften med de resterende kursister
Formiddag
Afgang til Åbenrå, hvor vi skal se den anerkendte kunstner Franciska Clausens udstilling på Brundlund Slot.
Vi spiser vores medbragte madpakker ved Brundlund Slot.
(Vi smører madpakker ifm. morgenmaden og tager med).
Aften
Åbent værksted
Formiddag
I dag skal vi helt ud i markerne og høre historien bag det landbrug, der omgiver Gram Slot.
Vi kommer med Svend Brodersen på bustur gennem landskabet omkring slottet. Her fortæller han om markerne, dyrene, økologien, forskningen – og om gamle metoder, der bliver taget frem igen med ny viden.
Det er fortællingen om det arbejde, der ligger bag maden, naturen og tankerne på Gram Slot.
Eftermiddag
Vi gør klar til fernisering.
Aften
Festmiddag
Fem dage med højskoleånd og fællesskab
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen, der kommer.
Der vil udover morgensamlinger være foredrag, samtalesaloner og fællessang, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.
Torsdag aften holder vi en en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os. Ugen sluttes af med en fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter.
Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.
Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.
Ekskursioner
Tirsdag formiddag går vi i samlet flok gennem Gram by til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning og hører om, hvad der får et gævt jysk par til at opstarte Danmarks største økologiske landbrug.
Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk
Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 7 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb.
Pris
Dobbeltværelse: 5300 kr.
Enkeltværelse: 6300 kr.
Dagelev: 4500 kr.
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.
Benedikte Sten Andersen er musikpædagog og kunst- og kulturleder. Hun har gennem en årrække bl.a. undervist på Det Jyske Musikkonservatorium og Højskolelærer, og været højskoleforstander på Vestjyllands Højskole. Hun kender især til samskabelse af musikkulturer i Vestafrika, Brasilien og Cuba. Hun spiller på flere instrumenter, men især Djemben, Vestafrikansk tromme spiller hun rigtig gerne.
På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.
© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.