Slip fantasien fri og fordyb dig i det levende formsprog, når vi på Gram Højskole inviterer til et femdages kursus i ler croquis – modellering efter levende model.
I løbet af ugen arbejder vi med kroppen som form og udtryk. Gennem hurtige studier og længere forløb vil du lære at se, sanse og omsætte det, du oplever, til tredimensionelle skulpturer i ler. Vi arbejder med både klassiske og eksperimenterende teknikker, hvor du får mulighed for at udvikle din egen stil og fornemmelse for proportioner, bevægelse og materiale.
Undervisningen veksler mellem intensive formstudier med levende model, oplæg om form, anatomi og kunstnerisk proces, samt tid til rolig fordybelse i værkstedet. Du vil få individuel vejledning og blive inspireret af både lærer og medkursister.
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger – kun lysten til at skabe med hænderne og modet til at kaste dig ud i en sanselig og levende arbejdsproces.
Når dagen går på hæld, samles vi om god mad, fællessang og højskolestemning i de smukke omgivelser på Gram Højskole, hvor tid, nærvær og kreativitet går hånd i hånd.
Fem dage med højskoleånd, fællesskab og hjemlighed
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen der kommer.
Der vil udover morgensamlinger være foredrag, samtalesaloner og fællessang, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.
Torsdag aften holder vi en en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os. Ugen sluttes af med en fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter.
Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.
Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.
Ekskursioner
Onsdag formiddag går vi i samlet flok til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning. Onsdag er der en lidt længere fælles tur, hvor vi får et indblik i områdets historie og natur.
Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk
Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 7 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb.
Pris
Dobbeltværelse: 5000 kr.
Enkeltværelse: 6000 kr.
Dagelev: 4500 kr.
Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.
Mikkel Pedersbæk er kunstner med speciale i bæredygtige keramiske processer og alternative brændinger. I sin kunstneriske praksis arbejder han primært med keramik, men har også mange års erfaring med historiske fotoprocesser og grafiske trykketeknikker.
Nysgerrighed og innovation er drivkraften for en eksperimenterende tilgang til materiale, håndværk og nutidige diskurser, der går hånd i hånd med en videnskabeligt baseret tilgang til ler, æstetik og brændingsteknikker.
På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.
© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.