– Kærligheden som livskompetence
De fleste længes efter at give og modtage kærlighed – men mange får aldrig rigtig udlevet deres lyst og behov. Det kan slide på relationer eller få gnisten til at forsvinde. Kærlighed er en livskompetence, og den kan heldigvis udvikles hele livet.
På dette kursus bliver du klogere på, hvordan du kan tale åbent om kærlighed, behov og grænser – uanset om det handler om venskaber, parforhold, familie eller relationen til dig selv. Vi undersøger også erotik, lyst og nysgerrighed som en naturlig del af det at være menneske.
Kurset tager bl.a. udgangspunkt i Kærlighedens 5 sprog, De 5 erotiske sprog og filmen Held og lykke, Leo Grande. Du lærer dine egne kærligheds- og erotiske sprog at kende og får konkrete værktøjer, du kan tage med hjem og bruge i hverdagen.
Vi inddrager psykologiske, filosofiske og etiske perspektiver på kærlighed i en moderne, digital tid – med fokus på ansvar for egne behov, respekt for andres grænser og modet til at møde hinanden ærligt.
Undervisningen er praksisnær, og du bliver mødt med nærvær og indsigt – og inviteret til at genopdage lysten, forbindelsen og livsgnisten.
Her er krop og bevægelse også med: samtaler på gåture, yoga og let motion, som alle kan være med til.
Et kursus for dig, der er nysgerrig på kærlighed, lyst og relationer – og som har lyst til ny inspiration, refleksion og fællesskab.
Fem dage med højskoleånd og fællesskab
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen, der kommer.
Udover morgensamlinger vil der være foredrag, samtalesaloner og fællessang, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.
Torsdag aften holder vi en en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os. Ugen sluttes af med en højskolesang og fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter.
Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.
Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.
Ekskursioner
Tirsdag formiddag går vi i samlet flok gennem Gram by til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning og hører om, hvad der får et gævt jysk par til at opstarte Danmarks største økologiske landbrug.
Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Gram Højskole tager udgangspunkt i sæsonens råvarer samt fødevarestyrelsen kostanbefalinger og fremtryller lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk
Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 7 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb.
Pris
Dobbeltværelse: 5000 kr.
Enkeltværelse: 6000 kr.
Dagelev: 4500 kr.
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.
Birger er et nysgerrigt og engageret menneske, der altid er på forkant med den nyeste udvikling. Som sexolog, parterapeut og coach inden for personlig udvikling er Birger kendt for at gå et lag dybere og skabe indsigt og forandring. Han møder mennesker med en lyttende og rummelig tilgang og kombinerer faglig tyngde med nærvær og autenticitet.
Med solid erfaring og en praksisnær tilgang har Birger selv afprøvet de værktøjer, der undervises i, og formidler dem med både troværdighed og indsigt.
På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.
© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.