Gram Højskole

Grundtvig, Gram og Genop-dannelse

Er dannelsen i Danmark død? Hvis den er, kan den så genoplives?
Er demokratiet umoderne og lidt slidt i kanten? Er der for megen snak og lidt for lidt handling?
Er folkeoplysningen et levn fra gamle dage? Og hvis den er, hvad skal vi så sætte i stedet?
Grundtvig døde for 150 år siden og var med til at sætte både dannelse, demokrati og folkeoplysning på dagsordenen. En dagsorden vi mere eller mindre har fulgt lige siden.
Men er verden af lave, er Grundtvig godt og grundigt død eller lever hans tanker om dannelse, demokrati og oplysning stadig i bedste velgående?
Vi ryster posen med Grundtvigs tanker, værdier og menneskesyn og stiller skarpt på om der er plads til Grundtvig i det moderne samfund. Er hans tanker stadig gangbar mønt i et samfund, hvor individet og omstillingsparathed er i højsædet.  

Det er kurset, hvor vi lytter, diskuterer, er uenige, bliver klogere og sikkert også provokerede. Alt sammen i bedste højskoleånd, hvor der er højt til loftet og dybe rødder at støtte sig til.
Foredragsholderne vil hver især belyse Grundtvig fra forskellige vinkler. Fælles for dem alle er dog at sætte Grundtvigs tanker ind i den nutid vi lever i, for at se om de stadig kan bruges i et moderne og globalt samfund.

En uge med højskoleånd og andre goder
Vi mødes hver morgen til spændende morgensamlinger om den Sønderjyske kulturarv, Grundtvig og meget andet godt. På introduktionsaftenen mødes vi til samtalesalon og hygger os med sang og snakke. På højskolesangaftenen bliver du ført længere ind i højskolesangbogens historie og sange.

På og omkring Gram Højskole
På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå i tur i den smukke slotspark, tage en morgendukket i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). I sommerhalvåret kan man desuden bade i Gram Friluftsbad mod en lille skilling.

Gram Slot
Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

Ekskursionen
Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

Vi slutter ugen med af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet ned fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

Skema er vejledende med forbehold for ændringer.

Grænseegn skema

Uge 46

12.-18. november 2023

Pris

Dobbeltværelse: 5000 kr.

Enkeltværelse: 5500 kr.

Dagelev: 4500 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.