• Vandring

    Glaskunst

    På kurset ”Glaskunst” lærer vi både glas-materialet at kende. Vi udvikler vores formsprog og lærer at få øje på inspirationens mange indfaldsvinkler. Vi skal fordybe os i håndværket, lærer de forskellige processer og værktøjer at kende, så vi selv kan gå videre med den nye inspiration hjemme.

    Kurset er for alle. Der tages i undervisningen, højde for, om du er øvet indenfor glaskunstens færdigheder eller begynder.

    Glas er et materiale der egentligt er hårdt og kantet, men som samtidig er enormt udtryksfuldt, hvis man bøjer, vinkler og former det ind i andre former og farver – både som smykke eller som kunstgenstand. Mulighederne er mange, og ligeså er kreativiteten, og dét skal vi udfordre og stimulere.

    Det er op til hver enkelt om det er smykker, figurer, fade osv. der arbejdes med. Uanset hvad du arbejder med, vil læringen om materialet, det kunstneriske udtryk og formsproget være gennemgående og dét der er i centrum.

    Der arbejdes i Bulls eye, et farvet glas fremstillet i USA.

    Undervisningen vil bære præg af fælles oplæg, debat, refleksion og perspektivering, inden man sættes fri og arbejder i sin proces med glasset. Der vil både være undervisning på gruppen og hver enkelt. Alt sammen under kyndig guidning og vejledning.

    Vi har vores egne glasovne, så der er rig mulighed for at sætte sig ned i værkstedet i fritiden eller om aftenen og arbejde videre med sit produkt.

    På og omkring Gram Højskole

    På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå en tur i den smukke slotspark, tage en morgendukkert i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). 

    Gram Slot
    Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

    Ekskursionen – Gram Lergrav eller Klæagergaard
    Gram Lergrav: For 10 mio. år siden var en stor del af Sønderjylland dækket af hav. I Gram har vi i sommerhalvåret netop adgang til at udforske den del af historien i det gamle lergrav, hvor rester af havdyr er bevaret, fordi de blev dækket af lag på lag af fint ler. Hvis du er heldig, kan du finde snegle- og muslingeskaller, søpindsvin og hajtænder, som du må tage med hjem.

    Vi slutter af med kaffe og kage på ved Gram Slot. 

    Klæagergaard: Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

    Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
    Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

    Generelt

    På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdsvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

    Vi slutter ugen af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet med fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

    Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

    Skema er vejledende med forbehold for ændringer.

    Uge 24

    9. – 15. juni 2024

    Pris

    Dobbeltværelse: 5000 kr.

    Enkeltværelse: 6000 kr.

    Dagelev: 4500 kr.

    Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

    Stina Bavnhøj

    Jette Eskjær Aagaard, Glaskunstner

    Jette har arbejdet med glas siden 2005 og haft sit eget værksted fra 2007. I 2009 startede hun som selvstændig og driver nu Glasværksted, butik og galleri under samme tag.

    Jettes baggrud er en uddannelse som Pottemager hos Herman A. Kahler i Næstved, er uddannet Pædagog, og har diplomfag i kommunikation, organisation og ledelse Hun er uddannet coach hos Axcept ved psykolog Birgitte Jepsen.

    I arbejdet med glasset er Jettes største udfordring at få det hårde og kantede materiale, til at fremstå skulpturelt, organisk og overraskende., især gennem farverne og lysets spil i glasset.

    Hendes inspirationskilde er alt hvad hun ser i naturen, til et fjernsynsprogram, et mønstret stykke stof osv.

    Jette griber ofte nuet i det hun ser, og især blomster optager mig meget i sit arbejde, hun forsøger at gengive dem enkelt og med et naturtro udtryk.

    Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

    Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

    Kontakt

    © Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.