Oplev fotografiets verden på en levende og inspirerende måde
Drømmer du om at tage billeder, der virkelig fortæller noget? På vores fotografikursus lærer du ikke kun at bruge dit kamera – du udvikler også dit personlige blik og kreative udtryk. Dette gælder uanset om du er helt ny eller øvet.
Undervisningen er engagerende og hands-on. Vi kombinerer korte oplæg om fotografi, teknik og kendte fotografers værker med masser af praktiske øvelser, hvor du selv er bag kameraet. Du får hurtigt erfaring og mod til at eksperimentere – uanset om du er nybegynder eller allerede har arbejdet lidt med fotografi.
Vi arbejder med alt det grundlæggende: eksponering, lys, komposition og hvordan du styrer dit kamera, så dine idéer bliver til virkelighed. Men vi stopper ikke der. Du bliver også udfordret med kreative opgaver, hvor du leger med teknikker som lysmaling og kamera obscura – sjove metoder, der åbner nye måder at se og skabe billeder på.
En vigtig del af kurset er fællesskabet. Vi deler vores billeder, giver hinanden feedback og lærer gennem dialog og refleksion. Det er her, du virkelig rykker dig – når du både ser dit eget arbejde med nye øjne og bliver inspireret af andres.
Kurset er for dig, der vil lære, udforske og udvikle dit fotografi i et trygt og kreativt miljø. Tag dit kamera med – og bliv klar til at se verden på en ny måde.
Fem dage med højskoleånd og fællesskab
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen, der kommer.
Der vil udover morgensamlinger være foredrag, samtalesaloner og fællessang, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.
Torsdag aften holder vi en en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os. Ugen sluttes af med en fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter.
Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.
Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.
Ekskursioner
Tirsdag formiddag går vi i samlet flok gennem Gram by til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning og hører om, hvad der får et gævt jysk par til at opstarte Danmarks største økologiske landbrug.
Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk
Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 7 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb.
Pris
Dobbeltværelse: 5000 kr.
Enkeltværelse: 6000 kr.
Dagelev: 4500 kr.
Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.
Læs endelige mere om Bastian på hans hjemmeside: Bastianbirk.com
På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.
© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.