Filosofi er i sin kerne kunsten at stille de store spørgsmål – dem, vi ikke kan lade være med at spørge, selvom svarene ofte undslipper os. På dette højskolekursus dykker vi ned i livets og selvets store mysterier gennem nogle af historiens mest indflydelsesrige tænkere.
Vi spørger med Kierkegaard: Hvem er jeg? Vi stopper op i tanken med Sokrates, møder ondskaben i Shakespeares dramaer og mærker samvittighedens stemme hos Heidegger. Nietzsche fører os til moralens oprindelse, og vi spørger med Kant: Hvad kan jeg håbe?
Vi læser, diskuterer og reflekterer sammen – og mærker, hvordan filosofiens spørgsmål også er vores egne. Kurset kræver ingen forudsætninger, blot nysgerrighed og lyst til at tænke sammen i højskolens ånd.
Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.
Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.
Ekskursioner – Gram Slot
Tirsdag drager vi i samlet flok til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning af slottets personale og ejere.
Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Med udgangspunkt i sæsonens råvarer fremtryller de lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk
Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 7 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb.
Pris
Dobbeltværelse: 5000 kr.
Enkeltværelse: 6000 kr.
Dagelev: 4500 kr.
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.
Ugen fyldes med flere foredragsholdere, som annonceres ultimo oktober 2025. Ugens tovholder er forstander Jacob Buris Andersen
På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.
© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.