Marthas maleri

Det spejlede rums magi (venteliste)

Det spejlede rums magi har altid optaget og fascineret os.

I maleriet er spejlinger den bedste anledning til at male det samme – bare på en anden måde.

“Same same but different”  – Men hvad sker der og hvad ser vi I de mange typer spejle der omgiver os ?

Ser man nærmere opdager man muligheden for et ekstra malerisk blik og bevægelse.

Er du optaget af flader der spejler verden omkring dig f.eks. spejlinger i vand og fascineres du af spejlingens visuelle poesi og de bevægelser der opstår i spejlbilleder og vil du lære at oversætte det til dit eget maleri.

Det spejlede rums magi er et kursus i akrylmaleri, hvor vi tager afsæt i og arbejder med spejlingsmotiver på flere forskellige måder.

På kurset får man redskaber til og lærer at arbejde med det spejlede rum i maleriet. Her får man virkelig muligheden for at lære at betragte former på ny. Ofte genopdager man verden i spejlet gengivet i en bevægelse, noget er forskudt og andet ses i et andet lys.

Spejlet fordobler, ændrer og belyser altid noget andet end det vi umiddelbart øjner. 

I spejlingerne opstår også, til tider markante forvrængninger og helt nye bevægelser. 

Velkommen til et kursus i akrylmaleri, hvor du vil blive introduceret for maleriske teknikker og farveøvelser så du kan blive udfordret på at afprøve helt nye former og måder at skabe bevægelse og rum i dit maleri.

En uge med højskoleånd og andre goder
Vi mødes hver morgen til spændende morgensamlinger om den Sønderjyske kulturarv, Grundtvig og meget andet godt. På introduktionsaftenen mødes vi til samtalesalon og hygger os med sang og snakke. På højskolesangaftenen bliver du ført længere ind i højskolesangbogens historie og sange.

På og omkring Gram Højskole
På Gram højskole har vi bl.a.et yogarum og vores eget fitnessrum, så du har mulighed for at kompensere lidt for kokkens gode mad. Det er også muligt at gå i tur i den smukke slotspark, tage en morgendukket i slotssøen, cykle en tur i skovene rundt omkring Gram. (Det er muligt at låne en cykel på Højskolen). I sommerhalvåret kan man desuden bade i Gram Friluftsbad mod en lille skilling.

Gram Slot
Som en del af højskoleopholdet tager vi på besøg på Gram Slot, hvor vi får en rundvisning og hører historien om, hvordan Sanne og Svend Brodersen købte det forfaldne slot og forvandlede det til et regionalt kulturfyrtårn og et at Danmarks største økologiske landbrug.

Ekskursionen – Gram Lergrav eller Klæagergaard
Gram Lergrav: For 10 mio. år siden var en stor del af Sønderjylland dækket af hav. I Gram har vi i sommerhalvåret netop adgang til at udforske den del af historien i det gamle lergrav, hvor rester af havdyr er bevaret, fordi de blev dækket af lag på lag af fint ler. Hvis du er heldig, kan du finde snegle- og muslingeskaller, søpindsvin og hajtænder, som du må tage med hjem.

Vi slutter af med kaffe og kage på ved Gram Slot. 

Klæagergaard: Turen går til området i og omkring Ballum, hvor både Kresten Kold, Hans Adolf Brorson og Jens Rosendal har sat spor i mulden.

Christian Lorenzen fra Klægagergaard hopper på bussen og giver os en kulturhistorisk fortælling krydret med sjove og underfundige lokale anekdoter, mens vi kører rundt i området.
Bagefter kører vi til Klægagergaard, hvor vi  får en lille smagsprøve på og fortællingen om det sønderjyske kaffebord, det særlige kaffestel og gårdens historie.

Generelt

På kurset serveres lækker mad morgen, middag og aften. I pauserne skifter vi henholdsvis mellem frugt, kage og en småkage til aftenkaffen.

Vi slutter ugen af med en festaften – med tilhørende festmenu. Køkkenet på Gram Højskole stiler efter høj kvalitet med fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.

Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om kurset. Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk

Skema er vejledende med forbehold for ændringer.

Det spejlede rums magi

Uge 12

17. – 23. marts 2024

Pris

Dobbeltværelse: 5000 kr.

Enkeltværelse: 6000 kr.

Dagelev: 4500 kr.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Martha Kramær

Martha Kramær, f. 1974 er uddannet Master of Fine Arts 2008 fra det Kgl. Danske Kunstakademi i København.

Hun er aktivt udøvende samtidskunstner, undviser og beskikket censor ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskolers censorkorps frem til 2026.

Marthas arbejder indgår i flere private og offentlige kunstsamlinger. Hun har udført udsmykningsopgaver og har gennem årene deltaget i større udstillingssammenhænge i gallleri-regi samt vist værker på flere forskellige venues og kulturinstitutioner.

Læs mere og se Marthas egne værk her: http://www.marthakramaer.dk/

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.