Der må være en grænse

Folkenes selvbestemmelsesret med udgangspunkt i Ukraine

På dette kursus tager vi fat i den aktuelle situation i Ukraine, inden vi løfter blikket og ser på generelle problematikker omkring grænser og mindretal. Vores indgangsreplik vil derfor blive meget aktuel, men for at kunne begribe det aktuelle må vi naturligvis søge dybden i det historiske. Derfor taler vi på kurset med en række indsigtsrige historikere omkring Ukraine, Europa og Rusland, godt holdt i hånden af dygtige journalister, der guider os.    

Her på Gram Højskole har konflikten i Ukraine også banket på døren, og i foråret flyttede en række Ukrainske familier ind på enkelte værelse på højskolen. Eleverne på forårsholdet greb desuden til hjælp med at pakke velkomstpakker og lavede sociale arrangementer. 

Historisk befinder vi os i Gram naturligvis også i et grænseland. Dette gør vi brug af på kurset, og der er derfor lagt en udflugt til Knivsbjerg og Flensborg ind.  

Hele problematikken omkring selvbestemmelsesret, selvstændighed og grænser er lige præcis det, vi på Gram Højskole føler os kaldet til at udbyde et kursus om.

Kursusledere: Poul-Henrik Jensen og Carl Holst 

Ugens Program

Der må være en grænse

24. juli – 31. juli

Priser:

5000 kr. for dobbeltværelse

5500 kr. for enkeltværelse

3500 kr. for studerende

2 ugekurser i 30 og 31 for 6000 kr.

Kursusleder: Poul-Henrik Jensen

Kursusleder Poul Henrik Jensen – Født 1959. Grundlægger og Forstander på Jyderup Højskole inden da forstander på Engelsholm Højskole og nu kursusleder og foredragsholder.

Længe før medarbejder i fagbevægelsen, mangeårig leder i musikbranchen og flere år som sekretær i Folketinget for partiet Enhedslisten, hvem han også repræsenterer i DR´s bestyrelse i dag.

Kursusleder: Carl Holst

Kursusleder Carl Holst – Født 1970.

Er dansk skolelærer, politiker og tidligere medlem af Folketinget for Venstre samt forsvarsminister i en periode i 2015. Carl Holst har lokale rødder, og er født i Rødding tæt ved Gram og med tætte bånd til højskoleverdenen.

Prof. Ved Aarhus Universitet Jørgen Møller skriver følgende om sit foredrag.

Gensyn med mellemkrigstiden?

Det er blevet populært at drage paralleller mellem politiske udviklinger i mellemkrigstiden og i vor tid. Spørgsmålet er, om denne ”mellemkrigstidsanalogi” giver mening? Mellemkrigstiden var præget af gentagne kriser, hvoraf de vigtigste var den fejlslagne verdensrevolution 1917-1920, de tidlige 1920eres inflationskrise i Kontinentaleuropa, den økonomiske verdenskrise 1929-1933, nationalsocialisternes Machtergreifung i Tyskland i 1933, og den internationale liberale ordens forlis i 1930erne. Men hvor en række ”nye” demokratier var skrøbelige i mødet med disse kriser, var en række ”ældre” demokratier anderledes solide. Mellemkrigstidsanalogien hviler i særdeleshed på den politiske udvikling i den første gruppe, de nye demokratier der faldt på stribe i mødet med periodens mange kriser. Men mindst lige så interessante er den måde, de gamle demokratier – herunder det danske – var i stand til at kapere tidens kriser, uden at det førte til voldsom radikalisering og polarisering. Dette foredrag tager udgangspunkt i et storstilet forskningsprojekt om demokratisk sammenbrud og overlevelse i mellemkrigstiden. Foredraget diskuterer, hvad den egentlige lære af den politiske udvikling i mellemkrigstiden er, når det gælder demokratisk stabilitet og demokratisk sammenbrud.

Henrik Jensen skriver om sit foredrag: Nationalfølelse og national identitet.

Gennem årtier har ledende politikere og mange meningsdannere forherliget det globale fællesskab og medborgerskab med alt, hvad dertil hører af fokus på menneskerettigheder og mangfoldighed. Nationalstaten bliver til gengæld ofte gjort synonym med provinsialisme og undertrykkende flertalskultur.

Men nationalfølelsen dukker hele tiden op igen, som vi for tiden ser det i Ukraine, for det nære ligger dybere i mennesker end det globale. Hvad er nationalfølelse og national identitet. og hvor kommer det fra? Tydeligvis er det noget, der sætter grænser mellem mennesker.

Det nationale er det, der sætter os i stand til at sige ‘vi’. Men ofte må man i den moderne verden på en dannelsesrejse for at genopdage de begivenheder, tider og steder, der har sat sig deres spor: Hvor er vi? Hvad er vi? Hvad skal vi gøre? Findes der er vej mellem den ubehagelige nationalismes afgrund og ligegyldighedens grøft?

Vi er et ungt, men erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.  Drevet af: Ideværkstedet.