Giv din garderobe nyt liv med broderier
Har du en yndlingssweater med et lille hul?
En skjorte, der trænger til fornyelse?
Eller tøj, du holder af – men ikke længere får brugt?
På dette kursus lærer du at brodere på både nyt og gammelt tøj og forvandle tekstiler til noget personligt, smukt og meningsfuldt. Vi arbejder med nål og tråd som redskaber til både fornyelse, reparation og kunstnerisk udtryk.
Broderi er ikke længere kun fortidens håndarbejde. I dag er det en del af en stærk bevægelse mod bæredygtighed, fordybelse og bevidst forbrug. Flere og flere genopdager glæden ved at skabe med hænderne – og ved at reparere frem for at kassere.
Her bliver du en del af den bevægelse.
Fra sting til statement
Vi gennemgår broderiets mest anvendelige sting og teknikker og arbejder direkte på tøj og tekstiler, du selv medbringer.
Du lærer om:
Hver dag starter med små tekniske øvelser, hvor du afprøver nye sting. Derefter arbejder du videre på dine egne projekter med individuel vejledning.
Du rejser hjem med konkrete færdigheder, ny inspiration – og mod på at fortsætte.
Den stille lykke i en travl verden
Broderi er et kulturbærende håndværk, der gennem generationer har formidlet identitet og historie. I en digital og fortravlet hverdag tilbyder arbejdet med nål og tråd noget helt andet: ro, nærvær og koncentration.
Når vi broderer, sænker vi tempoet.
Vi mærker materialet.
Vi fordyber os.
Mange oplever broderi som meditativt og næsten terapeutisk – en pause fra støjen. Kurset forbinder håndværk med samtaler om bæredygtighed, forbrug og tekstiltraditioner. Vi deler idéer, erfaringer og grin – i højskolens ånd.
Læring med hænderne først
Undervisningen er praksisnær og foregår i plenum og i værkstedsfællesskab.
Du vil opleve:
Her er plads til både begyndere og øvede. Du behøver ikke være ekspert – blot have lysten til at skabe.
Skab, reparér, forny
Kurset er for dig, der:
Medbring det tøj og de tekstiler, du vil arbejde med – nyt eller gammelt. Kjoler, bukser, skjorter, strik, børnetøj, huer – alt kan få nyt liv.
Passion, håndværk og formidling
Underviseren, Lene, er uddannet fra Den Klassiske Broderiskole og har arbejdet professionelt med broderi i en årrække. Det, der begyndte som et kursus, blev en 7½-årig uddannelse – og en livsforandring.
Broderi er blevet en daglig praksis og en livsglæde, som hun med stor begejstring formidler videre. Med erfaring fra udstillinger og specialopgaver kombinerer hun solid faglighed med varme og nærvær.
Kom og oplev, hvordan nål og tråd kan give både tøj og tanker nye former.
Fem dage med højskoleånd og fællesskab
Vi mødes hver morgen til spændende og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i bl.a. Grundtvig og Kierkegaard, og med højskolesange der både inspirerer og motiver til dagen, der kommer.
Udover morgensamlinger vil der være foredrag, samtalesaloner og fællessang, der hver især sikrer os at vi kommer lidt mere indsigtsfulde og bevidste fra Gram Højskole.
Torsdag aften holder vi en en festlig aften hvor vi spiser ekstra dejlig mad, synger lidt sange og HYGGER os. Ugen sluttes af med en højskolesang og fernisering af de forskellige værksteders rum, læring, processer og produkter.
Gram Højskole
Gram Højskoles bygninger er oprindeligt et gammelt sygehus, så vi har nogle fantastiske lokaler, med store vinduer og fantastisk lysindfald. Ud over nogle lækre værksteder har vi også en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Vi har fine dobbeltværelser og elsker når man gerne vil dele værelse med hinanden i en uge.
Vi er omringet af den smukkeste natur og kultur. Gram Slot og slotspark ligger lige på den anden side af vejen, Gram Lergrav ligger blot få kilometer væk, og lige overfor Gram Højskole er der et friluftsbad og et stort idrætscenter.
Ekskursioner
Tirsdag formiddag går vi i samlet flok gennem Gram by til Gram Slot, hvor vi får en spændende og historisk rundvisning og hører om, hvad der får et gævt jysk par til at opstarte Danmarks største økologiske landbrug.
Vi spiser sundt, flot og godt på Gram Højskole
Vores køkkenchef, Jørgen og hans fantastiske personale sørger for at vi aldrig går sultne i seng. Gram Højskole tager udgangspunkt i sæsonens råvarer samt fødevarestyrelsen kostanbefalinger og fremtryller lækre smage, smukke farver og sunde kalorier. I pauserne vil der altid være kaffe og the, og skiftevis frugt, kage eller småkager.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Ring på +45 2932 4557 eller send en mail til info@gramhojskole.dk
Vi er et levende hus, så skema og program er vejledende med forbehold for ændringer. Gram Højskole kan se sig nødsaget til at aflyse kurser, f.eks. ved manglende tilmelding. Aflysningen vil ske senest 7 dage før kursusstart. I dette tilfælde refunderer vi naturligvis alle indbetalte beløb.
Pris
Dobbeltværelse: 5000 kr.
Enkeltværelse: 6000 kr.
Dagelev: 4500 kr.
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.
Efter mange år som lærer og skoleleder, fandt Lene på at gå på et broderikursus for en del år siden. Hun forestillede sig et halvt års kursus. Det blev imidlertid til en uddannelse på syv et halvt år!
I 2016 blev Lene færdig hos Lis Ahrenkiel fra Den Klassiske Broderiskole i Haslev. Fra den dag kunne Lene kalde sig brodereske, broderiteknikker eller brodeuse. Kært barn har mange navne.
At uddannelsen blev så stor en ændring i mit liv, havde Lene ikke forestillet sig dengang. Broderi er ”den stille lykke”, som Lenes lærer så rammende betegnede det. Lene har siden, næsten dagligt, haft et broderi/håndværk i hænderne, ligesom sin mor og før hende sin mormor.
Lene har deltaget i udstillinger, broderet for skræddere, broderet navnetræk og mm. Den glæde, ro og fordybelse broderiet giver hende, er en kærkommen aktivitet i dagens stressede og turbulente verden. Dette bestræber Lene sig altid på at formidle det videre i hendes undervisning.
På Gram Højskole kan du udfolde din kreativitet i inspirerende rammer. Her er der unikke muligheder for at skabe, fordybe dig og udvikle dig sammen med andre. Vi ser forskellighed og mangfoldighed som grundlag for at skabe berigende møder mellem mennesker.
© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.